Trockne Blumen

Den smukkeste buket af Schubert

Schuberts klangunivers er ganske magisk og dragende, inderligt og smukt. Denne koncert tager udgangspunkt i et af fløjtelitteraturens hjørnesten, nemlig hans ”Trockne Blumen”-variationer. Det er et virtuost og krævende værk for begge stemmer, og også et forholdsvist hyppigt spillet værk på den almindeligt kendte tværfløjte. Klangfarverne på traversfløjte, som værket oprindeligt er skrevet for, adskiller sig kraftigt fra tværfløjtens, derfor vil dette, sammen med Winnies tilgang fra barokmusikken og Christinas inderlige og magiske spil, sætte værket i et helt nyt lys. Hele koncerten kredser om Schuberts vidunderlige musik.

Medvirkende:

Winnie Bugge Frandsen, traversfløjte og Christina Bjørkøe, klaver.