H.P. Møllers stemmebøger (CD)

H. P. Møllers stemmebøger er en skat fra den danske guldalder. En nodesamling som var glemt, men blev fundet på Det kgl. Bibliotek i 2014 af Toke Lund Christiansen. Nodebøgerne indeholder, udover tidens danse, den mest populære musik fra Det kgl. Teater fra 1800-tallets første tre årtier. Det er operaarier og -ouverturer, som i tiden er arrangeret for fløjte, to violiner og cello. Det var helt i tidens ånd at bruge musikken ved at arrangere orkesterværker ned til et ”mobilt ensemble”. På den måde kunne orkestermusik fylde hjemmene, og en magtfuld konge som Frederik VI kunne på én og samme tid både byde på tidens mest populære toner og byde op til dans.

CDen er indspillet på originale, danske fløjter for at bevare deres klang, men også for at vise, hvordan det var sædvane at bruge musikken i 1800-tallet.

CD’en kan købes for kr. 150 inkl. porto.
(150 DKK + 50 DKK for shipment outside Denmark)