Overdådighed og elegance
Den franske barokmusik har en helt særlig klang med dens udspring i folke- og dansemusikken og dens karakteristiske swingende rytmer, forfinet med finurlige ornamentationer. På programmet står kammermusik af komponister som Leclair, Rameau og Marais, fremført af en internationalt sammensat kvartet. Alle musikerne er specialister på deres historiske instrumenter, og vækker musikken til live med deres store begejstring for netop denne musik, deres klangrigdom og intensitet i fortolkningerne.
Medvirkende:
Winnie Bugge Frandsen, traversfløjte
Tinne Albrechtsen, barokviolin
Mime Brinkmann, barokcello og gambe
Marcus Mohlin, cembalo.


