Winnie Bugge Frandsen

traversfløjte

Winnie Bugge Frandsen, traversfløjte

Velkommen til min hjemmeside. Jeg spiller på traversfløjter, som er kopier af fløjter fra barokken og renæssancen.

Jeg er oprindelig uddannet på tværfløjte fra konservatorierne i Odense og London. Jeg har assisteret i flere af landsdelsorkestrene og spillet mange koncerter og medvirket på Søren Gleerup Hansens CD om orglet i Kronborg Slotskirke på tværfløjten, men alligevel valgte jeg i 2009 at gøre en mangeårig drøm til virkelighed ved at skifte til traversfløjte.

Jeg har altid haft en forkærlighed for barokkens levende og intense musik og instrumenternes sprøde klang og renæssancens skønt klingende lidt primitive instrumenter.

Jeg tog min afsluttende eksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i juni 2011 med topkarakter både i solospil og i den skriftlige opgave, som jeg valgte, skulle handle om dansemusik fra Danmark ca. 1750. I juni 2011 blev jeg optaget på solistklassen samme sted, og kunne i maj 2014 debutere som den første herhjemme med traversfløjte som hovedfag.

Her er en smagsprøve på traversfløjten:

På de næste sider fortæller jeg lidt om de forskellige sammenhænge, jeg spiller i, men kontakt mig altid gerne for yderligere information.