CV

Moderne fløjte:

I 2004 blev jeg uddannet fløjtenist fra Det fynske Musikkonservatorium.

I årene 2002 – 2003 supplerede jeg studierne hos Susan Milan ved Royal College of Music, London.

Under sidste del af min uddannelse og i årene efter endt uddannelse, var jeg hyppigt assistent i flere af landsdelsorkestrene, ligesom jeg var aktiv som solist og kammermusiker i forskellige sammenhænge.

Foto: www.tomfrederiksen.dk

Traversfløjte:

I 2009 gjorde jeg alvor ud af en mangeårig drøm, og søgte optagelse på kandidatstudiet ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med traversfløjte. Den afsluttende kandidateksamen aflagde jeg i 2011 med højeste karakter

Samme år blev jeg optaget på solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor jeg fra 2011 – 2014 studerede hos tidlig musik og traversfløjternes ”grand old man” Wilbert Hazelzet.

I maj 2014 debuterede jeg, som den første herhjemme, med historiske fløjter som hovedfag.

Jeg har været solist for anerkendte barokensembler som BaroqueAros og Camerata Øresund, og har spillet med internationale orkestre som Arte dei Suonatori og Wasa Barock.

Under fanen ”Ensembler” kan I læse om mit kammermusikalske virke. Under fanen ”Kulturarven” kan I læse om mine forskellige projekter med gamle fløjter og gamle noder.