Biedermeier Trio

Traversfløjte, bratsch, guitar

Biedermeier Trio

Biedermeier Trio består af Winnie Bugge Frandsen, traversfløjte, Marie Stockmarr-Becker, historisk bratsch og Lars Hedelius- Strikkertsen, 1800-tals guitar. Vi spiller musi fra første halvdel af 1800-tallet.

Biedermeier, er betegnelsen for en kulturel strømning, der udsprang af romantikken i starten af 1800-tallet. I kølvandet på den industrielle revolution, samt den stigende urbanitet i de første årtier af 1800-tallets Europa, opstod en ny samfundsklasse: borgerskabet.

Ved Napoleonskrigenes afslutning i 1815, gik man en fredeligere tid i møde. Kunsten og musikken fandt hurtigt et nyt publikum i denne nye samfundsklasse, der nu koncentrerede sig om hjemmet og det nære – Biedermeierkulturen.

Her fandt traversfløjten, bratschen og guitaren hurtigt en plads. En stor mængde musik blev skrevet for denne besætning. Musikken er melodiøs, charmerende og til tider temmelig virtuos!

traversfløjte, bratsch, guitar

Biedermeier trio

Tonerne dryppede lige så fint, som små perler kan danse på parketgulvet når der går hul på posen. Bornholms Tidende

 

Musikken emmede af positiv hygge og glæde… Det skinner tydeligt igennem, at de alle er personligt begejstret for lige præcis Biedermeier-periodens særlige musik og udtryk. Det giver koncerten en særlig atmosfære. Katrine Winkel Holm, sognepræst og ansvarlig for aktivitetsudvalget, Borup Kirke