Winnie Bugge Frandsen

KONTAKT: WINNIE@EARLYMUSIC.DK / 24 93 11 08

Jeg har, fra jeg startede på studierne i historiske fløjter, haft en stadig voksende interesse for musikken i Danmark fra omkring 1730’erne og frem. Jo længere jeg dykkede ned i noderne, jo større blev min interesse, og på et tidspunkt var det som et helt skatkammer, der åbnede sig for mig.

Kammermusiker

At spille kammermusik og kommunikere gennem musik, opmærksomhed og vejrtrækning, er for mig det fineste, man kan. Kammermusik er derfor én af tre hjørnesten i mit virke som musiker.

Danske fløjter

Fløjtebyggeri var i Danmark en lang og smuk tradition, hvor generation efter generation lærte af forgængeren. Vi kan nærmest føre en rød tråd fra Appelberg som startede i 1770’erne til Rosenwald, der sluttede i 1920’erne. Dette er den anden af mine tre hjørnesten i mit virke som musiker.

Kulturarven

Jeg puster i bogstavelig forstand liv i vores kulturarv. Glemte noder bliver fundet og foreviget; gamle, flækkede fløjter får nyt liv med tålmodighed og kærlig pleje. Historiens vingesus er betagende og medrivende. Dette er min tredje hjørnesten i mit virke som musiker.

Frederik VI’s Hofmusik

Hvad lyttede man mon til ved Frederik VI’s hof, når man ikke lige havde et helt orkester til rådighed?
Det har vi et bud på via en nodesamling, der blev fundet i 2014 af Toke Lund Christiansen på Det Kgl. Bibliotek. Her er tidens opera hits arrangeret for kvartet.
Tokes projekt med at undersøge og genoplive musikken, fik jeg lov til at overtage.

Releasekoncerter i bygninger fra begyndelsen af 1800-tallet i Aarhus, København og Rønne.

Mine artikler

For mig er vores danske kulturarv vigtig og spændende. Den er ikke blot omfangsrig – den er rig. For mig er det et uudtømmeligt skatkammer, der har åbnet sig. Jeg har bl.a. pustet liv i oversete og glemte noder fra Gieddes samling af fløjtenoder på Det Kgl. Bibliotek, ligesom jeg har gjort det med H. P. Møllers stemmebøger. Jeg puster i samarbejde med Musikmuseet liv i 200 år gamle fløjter, som er fundet på lofter og i kasser, er blevet spist af mus eller trykt flade, men alle smukt udført i kvalitetshåndværk, som vi i dag kun kan være fascinerede af. Det er vores kulturarv, og den må vi ikke glemme! Jeg har indtil videre skrevet om to af projekterne til Tidlig Musik Danmarks medlems blad, og artiklerne kan findes her.

Portrætmaleren og amatørfløjtenisten Emilius Bærentzen er en af de mange københavnere, som selv spiller derhjemme – måske også de arier, som han hører i Det Kongelige Teater. Her har han malet et selvportræt med sin fløjte, hvor de kirurgiske instrumenter i det lille etui på bordet viser hans interesse for lægevidenskab, og konstruktionstegningen og bøgerne fortæller om hans flair for teknik og uddannelse som jurist. Måske øver han sig på en særligt populær melodi fra det aktuelle teaterrepertoire på sin fløjte. Han lader ikke til at være generet af det lidt makabre nodestativ. Billedet er sandsynligvis malet omkring 1825. Bruun Rasmussens Kunstauktioner.

Johann Joachim Quantz

Johann Joachim Quantz’ berømte fløjtebog “Versuch einer Anweisung die Flötetraversiere zu spielen” fra 1752 er her oversat til dansk. Gratis og til fri afbenyttelse.